Nyheder

Formand Kjeld Hansens takketale for Scharnbergfondens Uofficielle pris

Kjeld Hansen holder takketale på 3F kursusejendom Langsøhus

 

På vegne af Foreningen Korskær vil jeg gerne sige tak for prisen.

Vi er meget beæret over den opbakning som prisen signalerer.

Det er vigtigt for os at finde opbakning, – i en tid, hvor vi oplever at stå i skudlinjen for de negative udmeldinger og stramninger der udgår fra Christiansborg.

Samtidig er det en personlig ære at tage imod Scharnbergprisen, da jeg selv har haft fornøjelsen af at møde Carl her på Langsøhus. Jeg, som mange andre, husker og savner Carl for sin finurlige og poetiske måde, at fortælle sandheden om dagens Danmark, og om det at være arbejder.

Der har altid eksisteret ghettoer, før kaldte vi dem bare noget andet – eksempelvis, sociale områder – men historisk set, har man brugt betegnelsen om et begrænset område i et samfund, hvor der bor en homogen gruppe af mennesker.

Betegnelsen blev b.la. brugt om ”den jødiske ghetto” i Warszawa, fordi beboerne havde samme etnisk oprindelse. Derfor er det misvisende at bruge betegnelsen om et område, hvor der hersker stor diversitet, hvilket er tilfældet i de områder vi i dag betegner som ”ghettoer”.

I medierne bliver ghettoerne dog ofte fremstillet som om de kun var hjemsted for indvandrere med arabisk oprindelse.

Stereotypen for en ”ghettobeboer” er desuden den ”kriminelle unge indvandrere” som kun er ude på ballade.

Sandheden er at vi ikke kunne være mere forskellige, Korskærparken er hjemsted for mange, herunder enlige forældre og pensionister, der ikke længere har råd til at bo i eget hus, eller gerne vil slippe for græsslåning og vedligeholdelse.

Ideen med det sociale boligbyggeri var netop, at bygge gode boliger, hvor beboerne havde selvbestemmelse og hvor huslejen var lav.

Hvis man insistere på at kalde os ”ghetto” til trods for at betegnelsen måske bedre var brugt om de områder i Hellerup, hvor de rige bor – så bør man kalde os en ”mangfoldigheds ghetto” –  Vi har ikke samme erfaringer, kultur eller oprindelse – men vi bor tæt på hinanden og vi har formået at skabe et fælleskab, hvor vores forskellighed er en styrke.

Hvis ghettoen alligevel skal tages til fange i en indvandrerfjendsk debat, så er det måske værd at huske på at vi selv har været med til at skabe de problemer vi i dag står overfor.

Det har vi b.la. ved at være en krigsførende nation, der har været med til at sende flere tusinde mennesker på flugt, og ved at huse mennesker i de selvsamme boliger, som vi nu vender os mod.

Det kan godt være problemfyldt, men det hjælper ikke med den hetz der foregår i medierne, og det hjælper ikke, at man fra politisk side sætter gang i nye initiativer, som man ikke aner, hvordan skal udføres eller hvilke konsekvenser det kommer til at få.

De politiske partier fører overbudspolitik af værste skuffe, der handler om at komme med nye tiltag, der skal ramme flygtninge og indvandrere, arbejdsløse og socialt udsatte.

Det er en konkurrence om hvem der kan stramme mest – fordi de konstant ser frem mod valgkampen, hvor det handler om at være en ”strammer”.

De er ligeglad med de mennesker det rammer, for hvis politikerne virkeligt ville gøre noget positivt, kunne de komme og møde os, snakke med os og finde ud af, hvad der i virkeligheden er brug for.

Os som bor i ghettoen får konstant dårlig omtale og medietid, til trods for at der fosser milliarder ud af statskassen, fordi man har skåret ned på medarbejdergruppen og gjort det lettere at snyde i skat.

Corydons salg af Dong med det milliardtab det medførte, vækker kun ringe forargelse blandt befolkningen, mens dem som bor i ghettoen skal kontrolleres og testes, for at vide om de kan finde ud af at begå sig.

Vi er underlagt mistillid og misbilligelse.

Det er ikke rart at se sit hjem omtalt meget nedladende. Det er b.la. Derfor vi har taget betegnelsen ”ghetto” til os og vendt det til noget positivt, derfor kalder vi os for ”Danmarks bedste ghetto” og jo mere man fra politisk side vil kaste på os, desto mere vil vores følelse af fælleskab vokse.

For som Carl Scharnberg skrev ”det nye sker, når dem der er tiltænkt tilskuerpladserne blander sig” og vi har tænkt os at blande os.

Tak !

Comments are closed.